Hvad er IA-aftalen?
IA-aftalen (IA-aftalen, oprindeligt Inkluderende arbeidsliv — Inkluderende arbejdsliv) er en treparts hensigtserklæring mellem de norske myndigheder og arbejdsmarkedets parter. Myndigheder og arbejdsmarkedets parter har haft en sådan aftale siden 2001. Den nuværende aftale — formelt Avtale om redusert sykefravær og frafall fra arbeidslivet (Aftale om reduceret sygefravær og frafald fra arbejdslivet) — blev aftalt den 12. februar 2025 og løber i fire år, 2025–2028.
Den blev underskrevet af:
- Regeringen, repræsenteret af arbejds- og socialministeriet
- Arbejdsgiverorganisationer: NHO, KS, Virke, Spekter og staten som arbejdsgiver
- Arbejdersammenslutninger: LO, Unio, Akademikerne og YS
Det overordnede mål er at reducere sygefravær og forhindre mennesker i at falde ud af arbejdslivet — at skabe et arbejdsliv med plads til alle.
Hvorfor var en stærkere aftale nødvendig
Aftalen selv udtaler klart, at sygefravæeret er for højt. Målet i den tidligere IA-aftale (2019–2024) var at reducere sygefravæeret med 10 procent sammenlignet med 2018-niveauet (fra 5,7 til 5,1 procent). I stedet steg fraværet med 26 procent fra 2018 til tredje kvartal 2024 og nåede 7,19 procent. Længere fraværsperioder bidrog mest til stigningen, og fravær på grund af psykiske sundhedsproblemer steg markant, især blandt yngre aldersgrupper.
Parterne blev enige om, at ambitionsniveauet fra den tidligere aftale skulle opretholdes, og at der er behov for stærkere tiltag.
Hvad parterne har forpligtet sig til
Aftalen for 2025–2028 er organiseret omkring fire forpligtelser:
- Styrke forebyggelsesarbejdet inden for arbejdsmiljø — gennem eksisterende og nye brancheprogrammer (bransjeprogram), arbejdsmiljøinitiativet ledet af Arbejdstilsynet (Arbeidstilsynet) og STAMI, og NAV Arbeidslivssenter
- Forbedre opfølgningen på sygefravær — herunder bedre overholdelse af eksisterende juridiske pligter fra alle aktørers side
- Styrke indsatsen på hver arbejdsplads — gennem mere information og træning rettet mod virksomheder
- Opbygge viden om sygefravær, frafald og effektive tiltag
Parterne vil bruge 2025 og 2026 til bred vidensindsamling om sygefravær — herunder mulige ændringer af, hvordan sygelønordningen er udformet — og 2027 og 2028 til at diskutere justeringer og eventuelle nye tiltag.
Eksisterende brancheprogrammer omfatter børnehaver, byggerier, fødevareindustrien, leverandører til olie- og gasindustrien, passagertransport og planlagte busser, plejehjem og hospitaler. Hvert program skal fastsætte sine egne mål for reduktion af sygefravær.
Arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationerne forpligter sig til at følge op på aftalen blandt deres medlemmer; myndighederne forpligter sig til at stille ressourcer og værktøjer til rådighed, der understøtter arbejdet.
Opfølgning på sygefravær: Den juridiske tidslinje
IA-aftalen bygger på en lovfastsat opfølgningsmodel, der giver arbejdsgivere, ansatte, NAV og lægen, der udsteder sygemeldingen, klare pligter på fastlagte tidspunkter:
| Trin | Tidspunkt | Juridisk grundlag |
|---|---|---|
| Opfølgningsplan (oppfølgingsplan) | Udarbejdet sammen med den ansatte senest fire uger efter fuldt eller delvist fravær | Arbejdsmiljøloven § 4-6 |
| Dialogmøde 1 (dialogmøte) | Arbejdsgiver indkalder mødet senest syv uger efter fuldt fravær | Arbejdsmiljøloven § 4-6 |
| Dialogmøde 2 | NAV afholder møde senest når uarbejdsdygtighed har varet 26 uger | Nationale forsikringslov § 8-7 a |
| Yderligere møder | Den ansatte, arbejdsgiver, læge eller NAV kan anmode om nyt dialogmøde | Nationale forsikringslov § 8-7 a |
Til dialogmøde 1 skal lægen indkaldes, hvis arbejdsgiver og ansatte — eller den ansatte alene — ønsker det, og NAV, arbejdsmedicinsk service og andre relevante aktører kan inviteres. Arbejdsgiver skal kunne dokumentere, hvordan reglerne om opfølgningsplaner og dialogmøder er blevet overholdt.
Møder har til formål at være konstruktive — fokuseret på, hvad arbejde den ansatte kan udføre, hvilke tilpasninger der er mulige, og hvad der vil understøtte et tilbagevenden til arbejdet.
NAV Arbeidslivssenter
NAV Arbeidslivssenter (NAVs arbejdslivscentre) støtter virksomheder med forebyggelsesarbejde og opfølgning på sygefravær. Under aftalen for 2025–2028 vil myndighederne præcisere, hvilken hjælp virksomheder kan få fra NAV, herunder fra arbejdslivscentrene. Virksomheder med potentiale for at reducere sygefravær, som er motiverede og forpligter sig til egne indsatser, skal prioriteres til processorienteret, tidsbegrænset opfølgning.
Vigtige begreber
Sygelønning (sykepenger): Ansatte modtager sygelønning med 100 procent af sygeløngrundlaget, som er begrænset til seks gange Nationale forsikringers grundbeløb (6G). Arbejdsgiver betaler for op til 16 kalenderdage (arbejdsgiverperioden); efter det betaler Nationale forsikringer. Retten til sygelønning fra Nationale forsikringer slutter efter 248 dages sygelønning inden for de seneste tre år.
Egenmelding (selvmelding): Ansatte, som har arbejdet for arbejdsgiveren i mindst to måneder, kan selvmelde sygdom i op til tre kalenderdage ad gangen. Inden for arbejdsgiverperioden kan arbejdsgiver tillade selvmelding udover tre dage.
Utenforskap (uden for arbejdsmarkedet): Begrebet om mennesker, der hverken arbejder eller får uddannelse, ofte modtagende langsigtede ydelser, er centralt i den norske velfærdspolitiske debat. IA-aftalen er et af flere politiske værktøjer rettet mod at reducere sygefravær og frafald.
Kilder
- Regjeringen.no: Avtale om redusert sykefravær og frafall fra arbeidslivet (IA-avtalen) 2025–2028
- NHO Arbinn: IA-avtalen for 2025–2028
- Arbeidstilsynet: Inkluderande arbeidsliv
- Lovdata: Arbeidsmiljøloven § 4-6; Folketrygdloven kapitel 8